Min tilgang

 

For mig er terapi hjælp til selvhjælp. Jeg tror på at svarene findes inde i os selv. Arbejdet henimod svarene er en ressource-orienteret process, en arbejdsalliance, mellem terapeut og klient. Det er terapeutens, mit, ansvar at skabe et rum, hvori denne arbejdsalliance har de bedste vilkår.

 

Jeg tror på, at vi mennesker har indre ressourcer og har muligheden for at være vores egen allerbedste og nære ven. Når vi i den terapeutiske arbejdsalliance mødes med respekt, og føler os set, føler os hørt og føler os forstået, har vi muligheden for selvudvikling og selvforståelse, hvilket medfører muligheden for øget selvværd, som er det vigtigste, vi mennesker har med os gennem livet.

 

For mig handler det om, hvordan vi håndterer det verden gør ved os, idet vi ikke kan bestemme alt hvad der sker for os på vores vej gennem livet,- men vi har muligheden for at styre HVORDAN vi håndterer det.

Dette er kernen i mit terapeutiske virke.